WooCommerce til Shopify: fast pris
En migrering fra WooCommerce til Shopify flytter dit katalog, dine kunder og din ordrehistorik ud af WordPress og ind i en hostet platform. Det tekniske arbejde er vores, og prisen er fast. Her er hvad der flytter, og hvad der ikke gør.
Hele den tekniske migrering koster 12.499 kr. ekskl. moms (op til 500.000 poster). Migreringen er udført inden for 7 dage, og din nuværende shop sælger videre, indtil du selv peger domænet om.
Bliv ringet op
Vi kigger på din WooCommerce-shop, inden vi ringer, og siger konkret hvad der kan flyttes.
Hvorfor folk forlader WooCommerce
- Opdateringer af WordPress, WooCommerce og tyve plugins skal times, og et af dem brækker checkout hver gang
- Hosting, sikkerhed og backup er dit ansvar, og regningen vokser med trafikken
- Hastigheden falder, efterhånden som der lægges plugins oveni, og ingen tør fjerne dem igen
- Der er ingen at ringe til, når butikken ligger ned klokken 22 på en fredag
Det der faktisk kræver arbejde
En migrering er ikke en kopiering. WooCommerce og Shopify tænker data forskelligt, og det er oversættelsen mellem dem, du betaler os for.
Variable produkter bliver Shopify-varianter
WooCommerce bygger varianter af attributter og variationer, og de to kan sættes op på flere måder i samme butik. Shopify har en fast model med tre valgmuligheder per produkt. Vi mapper strukturen om, så størrelse og farve bliver rigtige valgmuligheder, og siger på forhånd hvis du har produkter der ikke kan presses ned i tre.
Kategorier og tags skilles ad
WooCommerce har produktkategorier, produkttags og ofte et par attributter der bruges som kategorier. Shopify har collections. Vi gennemgår hvad der skal blive en collection, hvad der skal blive et tag, og hvad der kan udgå, i stedet for at flytte rodet med.
Kunder flytter med, men ikke deres kodeord
WordPress-brugere og WooCommerce-kunder er ikke det samme, og en butik har typisk begge. Vi flytter kunderne med adresser og ordrehistorik. Kodeord kan ikke flyttes fra nogen platform, fordi de ligger krypteret, så dine kunder aktiverer kontoen på ny.
Det vi siger højt inden
Noget kan ikke flyttes. Du skal ikke opdage det midt i processen.
- Plugins flytter ikke. Hvert plugin du er afhængig af skal have en Shopify-erstatning, og vi siger inden, hvilke der findes og hvilke der ikke gør
- Indhold i sidebuildere som Elementor eller WPBakery ligger i shortcodes, der ikke betyder noget uden for WordPress. Sider bygget den vej skal bygges igen
- Abonnementer og medlemskaber er plugin-funktioner, ikke data. De skal sættes op på ny i Shopify
- Har du blog og shop på samme WordPress, skal vi aftale om bloggen skal med over eller blive
Hvad der flytter med
Du bygger designet. Vi flytter dataen.
Vi laver den tekniske migrering for 12.499 kr. ekskl. moms. Tema, betaling og fragt sætter du selv op, og der er en guide til hvert trin.